Type: |
![]() |
|
Batteriet landskab er et nyt, fuldt tilgængeligt byrum imellem KUA og Seruminstituttet. Batteriet bliver et unikt bygningskompleks, hvor terræn, landskab og bygning er integreret i et nyt byrum. Offentlige passager, haverum, opholdsrum og aktiv, rekreativ programmering danner i samspil med bebyggelsens eksteriør en ny destination i København. Byrummet har plads til mange mennesker, forskelligartede funktioner og strækker sig ind imellem bygningerne til skyerne, solen og vinden. Et stort gulv markerer det nye byrum. Gulvet deles op i to motiver. En flade, der danner foyer omkring bebyggelsen og et koteret, hævet terræn, der tilpasser sig bebyggelsens disponering imellem husene. |
![]() |
Foyeren til Batteri er mod syd (Njalsgade) en promenade, der møder byen og skaber en unik kobling imellem kvarterets brugere og tilbud. Promenaden er et urbant strøg med siddepladser, træer og belysning, - et mødested og opholdssted der knytter sig til de funktioner, der er i bygningerne. Det hævede terræn imellem bebyggelsen er en fuld tilgængelig flade, der integreres med indslag af natur, som et overraskende landskab midt i byen. Naturen er delt op i fem zoner med hver deres særpræg og karakter, der byder på forskellige og kontrastfyldte oplevelser. Opdelingen giver ligeledes mulighed for at kunne indpasse bygningernes forskellige programmer og krav i landskabet.
|
![]() |
Sol, skygge, vind og vand danner grundlaget for disponeringen af naturen og landskabet. Man bevæger sig imellem bygningerne og vil opleve et varieret byrum med haverum, opholdspladser, bolignære uderum, legepladser, cafe og udsigt. Der etableres fem åbne skår i det hævede terræn, der giver mulighed for at trække dagslys ned i stueetagen. Endvidere kan der muligt etableres dagslys indfald til stueetagen langs facaderne i det hævede terræn. Det unikke består i at bebyggelsen giver muligheden for at opleve natur, vind og vejr, boliger, wellness, uformelle møder, et hotel eller en moské samme sted. Der er ikke tale om et torv eller en plads i traditionel forstand. Men et byrum, der kan skabe et interface imellem byens borgere, brugere og bebyggelsens enkelte særlige funktioner. Byrummet kæder bebyggelsen sammen med eksisterende by og danner en brugerflade af værdier, - så som kvalitet, etik og byliv |
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
![]() |







